204 – Kom, regn af det høje

Vers 1
Kom, regn af det høje,
lad jorden oplives som lilliedal,
at hvad os vor Jesus har lovet
må gives i tusindetal!
Du ville det arme, fortørrede mod
forvandle og læske
med himmelske væske
af paradisflod, af paradisflod.

Vers 2
Kom, trøster i trængsel,
kom, sansernes styrke, mit hjertes behag!
Kom, vin os at læske i angestens tørke
med himmelske smag;
så kan jeg til bønnen frimodig gå frem
og dagligen ild
som flyvende pile
til Himmelens hjem, til Himmelens hjem!

Vers 3
Kom, hellige olie,
sjælenes kræfter at salve i mig,
at hvad jeg skal tænke og gøre herefter,
må virkes ved dig,
at Åndens livsalige frugter må stå
i dejligste grøde
og dagligen døde
den onde attrå, den onde attrå!

Vers 4
Kom, due! at kærligheds varme
kan findes i inderste ånd,
lad alt, hvad dig kender, nu mere forbindes
i kærligheds bånd,
fra dig ej at vende os ud eller ind,
men redelig vandre
og aldrig forandre
det himmelske sind, det himmelske sind!

Vers 5
Vor børnerets vidne,
hjælp Abba at sige med hjerte og mund,
og tryk mig den vished at arve dit rige
i inderste grund!
Ja, vis mig, så tit du, o saligheds pant,
om Himlen erindrer,
hvor kronen den tindrer,
som Jesus os vandt, som Jesus os vandt!