FS1:007 – Da lille du var

Vers 1
Da lille du var, blev du lagt i Guds favn,
for Jesus dig mødte og kaldte ved navn.
Og hele Guds frelse, du fik i din dåb,
da han gav dig liv og et evighedshåb.
Da lille du var, blev du lagt i Guds favn,
for Jesus dig mødte og kaldte ved navn.

Vers 2
For pande og bryst fik du korset som tegn,
og det dig beskytter som stærkeste hegn.
Bag hegnet i sikkerhed du leve kan,
for sammen med dig går den stærkeste mand.
For pande og bryst fik du korset som tegn,
og det dig beskytter som stærkeste hegn.

Vers 3
Den man er din frelser, som ofrede sig,
for han ville altid forblive hos dig.
Han elsker sit barn og han står ved sit ord,
om han vil redde enhver, som ham tror.
Den man er din frelser, som ofrede sig,
for han ville altid forblive hos dig.

Vers 4
Når bange du bliver og ej finder trøst,
så husk, at din frelser dig har igenløst.
Gud altid vil være din kærlige far,
der ser dig som om du slet ingen synd har.
Når bange du bliver og ej finder trøst,
så husk, at din frelser dig har igenløst.

Vers 5
Så grib ham i hånden og gå på den vej,
som han dig vil vise, og sig ikke: nej,
når han på dig kalder og leder dig frem
mod målet i himlen, det evige hjem.
Så grib ham i hånden og gå på den vej,
som han dig vil vise, og sig ikke: nej,