193 – I al sin glans nu stråler solen

Vers 1
I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nådestolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.

Vers 2
I sommernattens korte svale
slår højt fredskovens nattergale,
så alt, hvad Herren kalder sit,
må slumre sødt og vågne blidt,
må drømme sødt om paradis
og vågne til Vor Herres pris.

Vers 3
Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemlig gennem løvet,
det lufter liflig under sky
fra Paradis opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

Vers 4
Opvågner alle dybe toner,
til pris for menneskets forsoner!
Forsamles, alle tungemål
i takkesangens offerskål,
istemmer over Herrens bord
nu menighedens fulde kor!

Vers 5
I Jesu navn da tungen gløder
hos hedninger såvel som jøder;
i Jesus-navnets offerskål
hensmelter alle modersmål;
i Jesu navn udbryder da
det evige Halleluja!