174 – Tag det sorte kors fra graven!

Vers 1
Tag det sorte kors fra graven!
Plant en lilje, hvor det stod!
Ved hvert skridt i dødninghaven
blomster spirer for vor fod!
Englevinger på vor grav
for den brudte vandringsstav!
Palmefugl for askekrukke!
Frydesang for hule sukker!

Vers 2
Solen sortned, da han blegned,
som for os udgød sit blod,
graven lyste, mørket segned,
da forklaret han opstod.
Ton, vor lovsang, højt i sky,
sødt i påskemorgengry;
Jesus Kristus er opstanden,
evig lever guddomsmanden!

Vers 3
Se Maria Magdalene!
Hænder nys hun vred i gru,
sukked, til at røre stene:
Hvor, ak, er vor Herre nu?
Se, af øjets tåreflod
morgensolen mildt opstod;
i den grav, hvor han har hvilet,
hun har fundet englesmilet!

Vers 4
Brister, alle helgengrave!
Herrens røst i dæmring sval
lyder i de dødes have skyggedal;
Herren kalder, men ej nu:
Synder, Adam! hvor er du?
sødt det toner, engle tie:
Her er Frelseren, Marie!

Vers 5
Ja, han er her, guddomsmanden,
sprængte er nu dødens bånd,
han er visselig opstanden,
og hans ord er liv og ånd;
nu en forårsmorgen skøn
rinder op for os i løn,
og, som påskesalmen klinger,
vokser sjælens fuglevinger.