159 – Med undren på Golgata stod jeg

Vers 1
Med undren på Golgata stod jeg
og så i Guds kærlighed ind;
en bølge af fred slog imod mig
og fyldte mit hjerte og sind.

Kor
Min Frelser min skyld har betalt,
hans blod har min synd slettet ud;
derfor er han blevet mit alt:
min konge, min Herre, min Gud.

Vers 2
Jeg kæmpede før for at vinde
den frihed, som Jesus mig vandt;
men først da min kraft måtte svinde,
den fulde forløsning jeg fandt.

Vers 3
Med skælvende hånd Jeg berørte
hans hellige klædebons flig;
han rakte mig sin og mig førte
til frihed og frelse så rig.

Vers 4
Jeg vandrer ved Frelserens side,
hans åsyn er lys på min vej.
Kom, du som må sukke og lide,
hans frelse er også for dig!