149 – Der var én, som var villig at dø i mit sted

Vers 1
Der var én, som var villig at dø i mit sted,
så min sjæl så uværdig, ej dør.
Og på korsstien gik han frivilligt og led
for at hele det knækkede rør.

Kor
Hver en synd naglet fast,
til hans kors naglet fast!
O, hvor meget han bar med sig der!
Hvilken angest han led,
da på korset han stred,
og han tog al min synd med sig der!

Vers 2
Han er øm og tålmodig
og kærlig mod mig,
mens han renser hver synd fra min sti.
Han tog al min synd fra min sti.
Han tog al min fordømmelse villigt på sig,
naglet fast hver en synd, – jeg er fri!

Vers 3
Jeg mig klynger til Jesus,
vil sldrig gå bort;
der er fryd på de genløstes vej!
Der er sang på min vandring mod
himmelens port,
hver en synd har han taget på sig!