147 – De nagled Herren til et træ

Vers 1
De nagled Herren til et træ,
han hang der i mit sted;
men hvad der bandt hamt til hans kors,
det var hans kærlighed.

Kor
Naglet fast, naglet fast,
så endte smertens vej,
med gennemboret hånd og fod –
for mig, for dig!

Vers 2
Hans hoved bar en tornekrans,
min synd hans hjerte bar;
og dem, ved hvem han døden led,
for dem han bedet har.

Vers 3
det er fuldbragt! Han råbte før
han sank i døden ned;
o du Guds Lam, som ofret blev,
det var for mig, du led!

Vers 4
Hans milde røst jeg kender vel,
tilbeder ved hans fod;
på Golgata forløsning fuld
han købte med sit blod.