133 – Hjerte løft din glædes vinger

Vers 1
Hjerte, løft din glædes vinger!
Over muld underfuld
englesangen klinger;
hør og mærk de toner søde,
Himlen lydt melder nyt:
Kristus lod sig føde!

Vers 2
Gud, vor Fader, gav i nåde
julenat os en skat,
herlig overmåde;
for at frelse os af nøden
steg herned kærlighed,
stærkere end døden.

Vers 3
I, som tunge stier træde,
stands og hør: Her er dør
til den sande glæde;
og i huset inden døre
trøstes ved slig en fred,
ingen sorg tør røre!

Vers 4
Er I fattige og arme,
ind kun stig, han er rig
og har hjerte-varme!
Fyldt af forråd er hans lade,
og han huld skifter guld,
som gør hjerter glade.

Vers 5
Nu, så lad til ham os fare,
mange, få, store, små
i en samlet skare!
Ingen tør ved rejsen gyse,
Jesu navn som en bavn
vil på vejen lyse.

Vers 6
Priser, brødre! hvor I bygge,
det Guds Ord, som til jord
kom med liv og lykke!
Genlyd, jul, at toner søde,
som med klang engle sang:
Kristus lod sig føde!