128 – En rose så jeg skyde

Vers 1
En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spå'de
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Bethlehem.

Vers 2
For rosen nu jeg kvæder
om kap med Himlens hær:
en jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Bethlehem.

Vers 3
Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær,
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud,
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud!