127 – Det kimer nu til julefest

Vers 1
Det kimer nu til julefest,
det kimer for den høje gæst,
som steg til lave hytter ned
med nyt års gaver: fryd og fred!

Vers 2
O kommer med til Davids by,
hvor engle sjunge under sky;
o, ganger med på marken ud,
hvor hyrder hører nyt fra Gud!

Vers 3
Og lad os gå med stille sind
som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud
for miskunhed og nådebud!

Vers 4
O Jesus, verden vid og lang
til vugge var dig dog for trang,
for ringe, om med guld tilredt
og perletukken silkebredt.

Vers 5
Men verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld;
i krybben lagt i klude svøbt,
et himmelsk liv du har mig købt

Vers 6
Velan, min sjæl, så være nu glad,
og hold din jul i Davids stad!
Ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!

Vers 7
Ja, sjunge hver, som sjunge kan:
Nu tændes lys i skyggers land,
og ret som midnatshanen gol,
blev Jakobs stjerne til en sol!

Vers 8
Nu kom han, Patriarkers håb,
med flammeord og himmeldåb;
og barnet tyder nu i vang,
hvad David dunkelt så og sang.

Vers 9
Kom, Jesus! være vor hyttegæst,
hold selv i os din julefest,
da skal med Davids harpeklang
dig takke højt vor nytårssang!