124 – Dejlig er den himmel blå

Vers 1
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
:,: os fra jorden op til sig :,:

Vers 2
Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med et der blev at skue
een så klar på himlens bue
:,: som en lille stjernesol :,:

Vers 3
Når den stjerne lys og blid,
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage,
:,: skulle fødes på vor jord :,:

Vers 4
Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
:,: som var født i samme stund :,:

Vers 5
De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehjem
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
:,: vugged barnet i sit skød :,:

Vers 6
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen.
Vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
:,: kommer vi til Jesus Krist :,:

Vers 7
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddomsord det klare,
som han os lod åbenbare
:,: til at lyse på vor fod :,: