138 – Kimer, I klokker

Vers 1
Kimer, I klokker, ja, kimer før dag i det dunkle!
Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle!
Fred kom til jord,
Himmelens fred med Guds ord.
Æren er Guds i det høje!

Vers 2
Julen er kommen med solhverv for hjerterne bange;
jul med Gudsbarnet i svøb under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
Æren er Guds i det høje!

Vers 3
Synger og danser og klapper i eders småhænder,
menneskebørnene alle til jorderigs ender;
født er i dag
barnet til Guds velbehag.
Æren er Guds i det høje!