131 – Himlens morgenrøde

Vers 1
Himlens morgenrøde
sig lod på jorden føde
ved midnatstid i Betlehem;
den dunkle vrå blev lysets hjem.
Ære være Gud i det høje!

Vers 2
Himlens morgenrøde
for levende og døde
oprandt, da Guds enbårne Søn
til moder fik en jomfru skøn.
Ære være Gud i det høje!

Vers 3
Himlens morgenrøde,
vær hilst med toner søde!
Genlyd, Guds riges blomstervang,
af Paradisets fuglesang!
Ære være Gud i det høje!