106 – O, du min immaunel

Vers 1
O, du min immaunel,
hvilken himmelglæde
har du gjort min arme sjæl
ved din purpurvæde!
Fjendens træske snare brast,
skønt han tænkte,
den var fast.

Vers 2
Jeg er i min Faders skød,
har i Himlen hjemme,
der er ingen synd og død
mere af fornemme;
arven får jeg vist og sandt,
har den Helligånd i pant.

Vers 3
Gud ske lov for dag, der går,
og for den, der kommer!
Dermed har vi jubelår,
evig, evig sommer;
da det sidste morgenskær
er, halleluja, os nær!

Vers 4
Op, min sjæl, til sang og fryd,
flyde glædeståre!
I hvert pulsslag harpelyd
klinge til min båre!
Dig, som kalken for os drak,
Jesus, Jesus, evig tak!