100 – Lad mig kun høre om Jesus

Vers 1
Lad mig kun høre om Jesus,
skriv i mit hjerte hvert ord!
Syng for mig sangen om Jesus,
herligste sang på vor jord!
Sangen, som engle i natten
kvad for de hyrder engang:
Ære ske Gud i det høje!
Frihed for trældommens tvang!

Kor
Syng for mig sangen om Jesus,
syng den i sjælsdybet ind!
syng til hvert ord om min Frelser
genlyder dybt i mit sind!

Vers 2
Lad mig kun høre det atter,
at han for min skyld har lidt
fristelsens bitreste kvaler,
Hån og bespottelse tit.
Hjemløs og fattig han vandred
Lidelsens tornfulde vej,
bar al min synd uden klage,
– sådan en Frelser har jeg!

Vers 3
Lad mig kun høre om korset,
hvor han led skændselsfuld død .
Vis mig hans grav hist i klippen,
hvorfra med kraft han sig brød.
Dødsrigets porte han sprængte,
underfuld kærlighed stor!
Nu gennem døden til livet
fører genløsningens ord.