016 – Jubler, hver en sjæl på jord

Vers 1
Jubler, hver en sjæl på jord:
Gud er god!
Se, hvor er Guds nåde stor
Gud er god!
Mere godt end vi forstår,
af vor Faders hånd vi får,
derfor takken til ham går.
Gud er god!

Kor:
Gud er god! – Gud er god!
Synger alle med på sangen
Gud er god!

Vers 2
Hør hvor fuglen fløjter glad:
Gud er god!
Læs i hver en blomst, hvert blad:
Gud er god!
Havets bølge på sin gang,
kilderne i skov og vang
altid synger samme sang:
Gud er god!

Vers 3
Er det stormfuldt, mørkt og trangt,
Gud er god!
Til hans hjerte er ej langt.
Gud er god!
I hans arme tryg jeg er,
intet ondt kan nå mig der,
derfor synger jeg nu her:
Gud er god!

Vers 4
Mod os uretfærdige.
Gud er god!
Mod de mest uværdige.
Gud er god!
Højt som himlen hvælver sig,
nåden er i kristus rig.
Kom, han vil forbarme sig.
Gud er god!