082 – Dalens underskønne lilje

Dalens underskønne lilje
fandt jeg på min vej;
han er min, jeg er hans!
Mere sød end englesangen
er hans røst for mig;
han er min, jeg er hans!
Hvor skære liljer blomstrer
ved det stille vand,
her er hans højre hånd mig ledet
hen fra ørknens sand.
Af hans kærlighed
er luften fyldt i livets land;
han er min, jeg er hans!

Kor
Dalens skønne lilje, han er min!
Dalens skønne lilje, jeg er hans!
Mere sød end englesangen
er hans røst for mig!
Han er min, jeg er hans!

Vers 2
Jeg vil synge om hans nåde
og hans trofasthed;
her er min, jeg er hans!
Hver morgen som hver aften
kommer ny den ned;
han er min, jeg er hans!
Når de dybeskygger falder,
hvisker han til mig:
Sov kun trygt, thi jeg er nær,
så intet skader dig;
og jeg bliver ven og gæst,
til solen hæver sig!
Han er min og jeg er hans!

Vers 3
Også hvis jeg gennem dødens skyggersdal skal gå,
han er min og jeg er hans!
Ingen frygt, når han er hos mig,
skal mit hjerte nå,
han er min og jeg er hans!
Af hans nærheds solskin
skønt forgyldes mørkest sky,
og han leder gennem dalen mig til Zions by;
da for evigt jeg skal bo hos ham i stalden ny;
han er min og jeg er hans!