080 – Lov nu Herren, min sjæl;

Vers 1
Lov nu Herren min sjæl;
thi han selv er din del,
og ophøj Ham til strengenes lyd!
;,;Han i småt som i stort
alt så herligt har gjort
så hans barn nu kan leve i fryd;,;

Vers 2
Han så herligt har talt;
al vor gæld blev betalt,
da vor synd på sit legem han bar.
;,;Al vor sygdom han tog,
vore fjender han slog
bare glæde han skænket os har.;,;

Vers 3
Vi nu ånder så frit,
hvem kan måle for vidt
mellem østen og vesten der er?
;,;Og så langt er vor synd, –
denne byrde så tung, –
båret bort af vor frelser så kær.;,;

Vers 4
Ud af synden så kold,
ud af dødsrigets vold,
ud af djævelens trældom så tung!
;,;Han forløste min sjæl,
nu hans kærligheds væld
gør som ørnen mig frejdig og ung;,;

Vers 5
Snart vil Frelseren god
lægge alt for sin fod
for at herske fra pol og til pol.
;,;Dette rige består,
ingen ende det får.
Lammet selv er dets glæde og sol.;,;