079 – Han søgte mig i nåde

Vers 1
Han søgte mig i nåde,
som gik på syndens vej;
han fandt mig træt og såret
og bar mig hjem til sig,
mens engle for  Guds trone sang,
og Himlens harper lifligt klang.

Kor
Nåde, at han fandt mig,
nåde, at han vandt mig,
nåde, at han bar mig hjem til sig,
nåde, at han bar mig hjem til sig.

Vers 2
Han to’de mine vunder,
gød olie ren og vin
I syndens sår og hvisked:
Nu er du evigt min!
Hvor liflig var hans stemmes lyd,
min bange sjæl blev fyldt med fryd.

Vers 3
Han peged’ på de mærker,
hans hånd og side bar,
det var min synd han soned,
o, hvor han elsket har.
Jeg tror det, dog jeg fatter ej,
han elsker syndere som mig.

Vers 4
Nu bor jeg for hans åsyn
I dyb og stille fred,
og dagligt jeg erfarer
på ny hans kærlighed.
En evighed ej synes lang
til at lovprise ham med sang.

Vers 5
Og som de dage skrider
og hastigt iler hen,
jeg venter på de tider,
han komme skal igen
og hente hjem sin menighed
til evig, evig herlighed.