064 – Føler du dig stundom plaget af bekymring

Vers 1
Føler du dig stundom plaget af bekymring,
synes du, din gerning helt forgæves er,
og livets byrder bliver alt for tunge,
finder du ej råd, og ingen udvej ser?

Kor
Hav tro til Gud, og solen må
trods mørke skyer klart fremgå!
Guds hjerte har din vej udvalgt;
hav tro til Gud, det jævner alt!

Vers 2
Efter tættest mørke følger morgendæmring,
så selv sorten sky af Gud får sølverrand.
Han har lovet at gå med os hele vejen;
al bekymring du på ham kaste kan.

Vers 3
Gud er altid trofast, evigt uforandret,
og ved tro på ham du kraft i prøven får.
Frygt og uro og de mørke skyer flygter
for den hjertebro, som til Guds trone når.