063 – Frygt kun ej, du lille hjord

Vers 1
Frygt kun ej, du lille hjord,
Herrens dag vil snart oprinde,
alle frelste på vor jord
vil han kærligt sammenbinde.
Glæd dig, tro, hvad han har sagt,
Jesu løfter står ved magt!

Vers 2
Vægter, ser du dagen gry
langsomt over bjerg og dale,
Herrens herlighed på ny
vækker hedning op af dvale.
Pilgrim, læg din tiggerdragt,
Jesu løfter står ved magt!

Vers 3
Kom, o kom, du hyrde mild,
grib de unge, drag de gamle;
alle, som engang fór vild,
kærligt i din flok du samle.
Lille hjord, hold trofast vagt,
Jesu løfter står ved magt!

Vers 4
Se, mens morgenrøden skøn
fjerner nattens tåger, stille
tørstende ved livets kilde;
klædes i en snehvid dragt.
Jesu løfter står ved magt!

Vers 5
Kom, du herlighedens dag,
som vor gråd til glæde vender;
sejret har nu Herrens sag,
alle folk hans navn da kender.
Aldrig bryder han sin pagt,
Jesu løfter står ved magt!