Vers 1
Frelseren er mig en hyrde god,
hos ham skal jeg intet savne;
lammet ligger ved hyrdens fod,
navnes med kærlige navne.
Vers 2
Såret jeg flyed fra ulvens tand,
mit blod til hans fod er rundet;
selv han bar mig til kildens rand,
der har jeg lægedom fundet.
Vers 3
Hovedet hviler jeg i hans skød,
jeg læskes af livets vande;
palmen køler mig dagens glød,
svaler min brændende pande.
Vers 4
Hovedet hviler jeg i hans skød,
jog gå gennem dødens skygger,
hos mig vandrer i skyggen han,
lyser, hvor rædselen bygger.
Vers 5
Ud fra fordævelsens hjem jeg går,
forbarmelsens hånd mig kvæger;
hos mig kærligheds fyrste står,
rækker mig saligheds bæger.