013 – Jeg vil gi’ dig o Herre, min lovsang

Vers 1
Jeg vil gi' dig o Herre, min lovsang,
sige tak med de skønneste ord
for din nåde som er uden grænser.
Jeg vil takke for alt, du har gjort.

Kor:
Jeg vil gøre mit liv til en lovsang for dig,
hvor hver tone din hyllest skal frembære,
og i dage med glæde og dage med sorg
vil jeg leve hver dag til din ære.

Vers 2
Ingen anden er værd at lovsynge,
og kun du Herre ejer min sang,
og i Himmelens sollyse sale
vil jeg prise dig evigt engang.

Vers 3
Og hvis sangen en dag skulle tie
eller hæmmes af uro og strid,
Herre åben på ny mine øjne,
så jeg ser, at hos dig har jeg fred.