108 – Mig blegner alle roser

Vers 1
Mig blegner alle roser,
men een skød frem i knop:
Det var den Herre Jesus,
han lukkede sig op!

Vers 2
Jeg sp ham i hans ansigt
og hans hjerte ind
da bøjed sig mit stive knæ,
og tåren randt på kind!

Vers 3
Ak, Kære Herre Jesus,
jeg tør det næppe tro,
ak, kan du vel, du fagre blomst,
i dette hjerte gto?

Vers 4
Ak, kære Herre Jesus,
jeg er dig ikke værd,
jeg ødte bort min bedste kraft
i fremmed ledningsfærd!

Vers 5
Jeg lover dig mit hjerte,
jeg lover dig min mund!
O bliv hos mig, du fagre blomst,
indtil min sidste stund!