033 – O store Gud, når jeg dit værk beskuer

Vers 1
O store Gud, når jeg dit værk beskuer,
naturens rigdom, herlighed og pragt,
og stjerners tal på himmelhvælvets buer
og alle ting, din stærke hånd har skabt.

Kor
Da bryder lovsang fra mit hjerte ud,
O store Gud! O store Gud!
Da bryder lovsang fra mit hjerte ud,
O store Gud! O store Gud!

Vers 2
Du planted selv et træ til korsets planke,
og tornekronens busk var skabt af dig;
fra evighed det var din store tanke,
at du på korset ville frelse mig.

Vers 3
Når tidens tåger engang er forsvundet,
og vi med skaren rundt om tronen står,
vi priser dig for frelsen, vi har vundet,
vor lovsang aldrig nogen ende får.