031 – O. nåde stor og uforskyldt

Vers 1
O. nåde stor og uforskyldt,
da Jesus frelste mig.
Mit hjerte er så overfyldt
af tak for nådens vej.

Vers 2
Det nåde var, at nu forbi
er livet fyldt med frygt.
Det nåde er, at jeg blev fri
og nu kan hvile trygt.

Vers 3
Igennem farer nød og savn
mig stedse nåden bar.
Til frelsens stille, trygge havn
mig nåden ledet har.

Vers 4
Den nåde stor jeg prise skal
hos Gud i evighed,
med frelste sjæle uden tal
i Himlens herlighed.